Om værket
Bogmærke med pjerrot-klip i brunt og blåt papir. Rester af en påklæbet blomst ses ved figurens fod.
Påskriften øverst lyder: "Klipning af H.C. Andersen."
Påskriften nederst: "Pierrot er hvidklædt, her er han blaa,/ Manden har nye Klæder paa."
Bogmærket blev med stor sandsynlighed til i tiden mellem 27. november og 15. december 1872 og solgt på en basar til fordel for de vandflodslidte efter den store stormflod den 12.-14. november 1872
Basaren arrangeredes under forsæde af kronprinsesse Louise og prinsesse Thyra og blev afholdt på Christiansborg den 16., 17. og 18. december 1872.
Doneret H.C. Andersens Hus på åbningsdagen den 2. april 1908 af "Rebekka".