Om genstanden
I messingskede. Sablen er meget krum. Dens klinge noget konkav og dekoreret med brandsprøjte i relief. Hæftet beviklet med skind og forsynet med en messingskinne der er udformet som et kronet løvehoved. Skeden har 2 bæreringe. På hver side af fæstet er en oval plade med 2 korslagte flag og en hjelm på en stang.
Sablen har tilhørt giverens fader, der var musiker ved Odense borgervæbning ca. 1830.
Våbenhistoriske Selskab:
Sabel, civil.
Fæste: messing
Parerplade: S-formet parerstang, der går over i håndbøjle, der er tappet ind i nakkestykket, som er formet som et løvehoved. Ovale skedefjedre, alt i kraftig relief med trofæer. Nitteknoppen afsluttet med åben kongekrone.
Greb: rillet ibenholt.
Klinge: krum enægget sabelklinge med bred hulslibning og rygstillet od. Længde 74 cm, bredde 30 cm.
Dekoration: på venstre side: Brandsprøjte i relief.
Skeden: meget kraftig messingskede med 2 bæreringe. Længde 76,5 cm.
Skedebeslag: slæbesko, bæreringe og mundblik i messing. Mundblikkets sider i muslingerelief.
Første halvdel af 1900-tallet.