Om genstanden
Klipning. Nytårshilsen 1777
I mahogniramme
Flad, poleret
Nytårshilsen fra Christian Jensen Brandt til hans forældre den 1. Januar 1777.
Klipningen viser 2 stående personer i tidens dragter, den ene klædt i rød, den anden i bleggul frakke, sorte benklæder, bleggrå strømper, sorte sko. De holder hver et stort dokument, der er omgivet af blå, gule og røde bladslyng. Foroven et hjerteformet felt, hvorpå med blæk er skrevet:
Nye Aars Ønske til Høistærede kiære Forældre paa Nye Aars Dagen d: 1ste Januar Anno 1777, af deres lydigste Søn Christian Jensen Brandt. Odense, d: 1ste Januar Ao 1777.
På de 2 dokumenter står:
Til Poetie jeg duer lidt / Deri er ret en Sinke / Thi jeg som ikke riimer tit / Kand Riim til Riim knap klinke / Thi Poetie det er et Værk / Hvortil behøves Hierne / Dens Hierne den skal skiærpes stærk / Som naaer Poetie Stiærner / Jeg haver sammensadt et Riim / Som jeg det bæst kun meene / Foruden Klister eller Liim / Men med min Pen alleene / Dog vil jeg bede tag det op / Udi den bæste Tanke / Jeg er ey fra Poetie Top / Men Vers maae smaalig sanke / Mit Studium er ikke Vers / Men skrive og at regne / Jeg gider bedre dette Skiers / Med Griffelen at tegne / Høystærede Forældre tag til Tak / Med det som det er Skrevet / Hist her et Riim og der en Klak / Er hele Nyaars Brevet / Her er et Votom om at De / Det Øyet lidt vil laane / De udaf de gierne see / Jeg Nemmet ey vil skaane / Held og Lykke Sundhed Glæde / Gid de stedse pryde maae gode Sæde / Gid de altiid pryde maae.