Om genstanden
Tegnebog
Tegnebogen har 2 rum af silke. Bundfarven hvidgrå.
På den ene side er broderet en tynd ramme af brun tråd. Indenfor den et motiv forestillende en brudt søjle på en sokkel. På søjlen en grøn krans. Mod soklen et risknippe. Bag søjlen et grønt træ. På den anden side en tilsvarende ramme. Indenfor den en harpe og enkelte grønne grene. På indersiden en broderet violbuket. På den modsatte side et stykke papir med et digt.
Dateret: 14. september 1791. Underskrevet H.G. Bechmann.