Om genstanden
Manglebræt
Kanten kehlet. Midterpartiet prydet med enkelte og kraftige karvesnit, 2 cirkler under hinanden, hvoraf den øverste har en periferi sammensat af små firkanter medens cirklen er udfyldt med en 6-oddet stjerne. Den nedre cirkels periferi er dannet af et vinkelmønstret bånd og cirklen er udfyldt med krumme radier. Derunder følger en navneplade og langs hesten et vinkelbånd. På navnepladen står malet:
L B J D 1822.
Hesten, der danner håndtag er ikke, som det ellers er tilfældet, tappet ned i brættet. Brættet malet i olivengrøn, rød og gulgrøn farve.
Malet i røde, grå og grønne farver.