Om genstanden
Penneholderen består af 2 lige store firkantede bronceplader, en over- og en underplade, der er forbunden ved et firesidet broncestykke. På de 2 sider af dette er der en buet udskæring, på de 2 andre rundbuede udskæringer. I midten af de 2 førstnævnte plader et hul, som fører til et rør, hvis diameter snævrer ind mod midten.
Stykket er fundet ved Lumby ved Odense ved pløjning skråt for kirken.
Efter museumsinspektør C.A. Jensens opfattelse er det fra 16.-17. århundrede og har været holder for en gåsepen.