Om genstanden
Navneklud. I ramme.
Kluden med korsstingsbroderier. Foroven tre alfabeter af forskellig type. Derunder en stor blomsterkurv, en springende hest, et haveparti med en figur, en stående kineserinde og to børn, det ene bærer hun på armen. En sokkel med en vase, hvori en buket. Forskellige navnes forbogstaver, samt årstallet 1834.
Syet af en 11-årig datter af den kunstdrejer Hansen, der på den tid boede på hjørnet af Pogestræde og Klingenberg. Hun blev gift med en snedker Peter Chr. Larsen og med ham moder til snedkermester Vilh, Larsen, giverindens i 1925 afdøde mand.