Om genstanden
Kvindedragt, hue
Den er syet af 2 stykker, nakken og forstykket. I nakken en løbegang, således at den kan rynkes. Stoffet er moiré med indvævede striber af småbladede grønne grene med forskelligtfarvede småblomster.
Til hue og nakke er fastgjort sløjfer af silkebånd med lange ender. Silkebåndene er hvide med tunget kant og med indvævede store, røde roser, der veksler med lilla stjerneblomster og er anbragt på ranker med grønne blade.