Æske med poesiblade. Stambog

Museum Odense

Æske med poesiblade. Stambog

Inventarnummer
KMO/1934/31

Om genstanden

Æske med poesiblade. Stambog

Stambog med løse blade, anbragt i en æske af form som et bogbind. Ryggen beklædt med rødt skind og prydet med empirestempler i guld, der deler ryggen i 3 felter, hvoraf det øverste er prydet med en roset, det nederste med en brændende ild i en skål, der bæres af en trefod. I midterfeltet indskrift: VENNERS MINDE.
Siderne beklædt med brunt, marmoreret skind. Langs kanterne et forgyldt bånd som en blomsterguirlande. På forsiden trykt F.M.H. På bagsiden "Den 31. October 1824". Foret indvendig med grønt glasnpapir. Til bogen hører et paphylster beklædt med brunt marmoreret papir. 35 blade tildels med Odensenavne og tegninger af Odensepartier fra 1824-1836.

Stambogen har sandsynligvis tilhørt Franciska Mathilde Heiberg ca. 1796-1841, datter af rektor i Odense Ludvig Heiberg d. 21-09-1818 og hustru Franciska Mathilde Heiberg f. Hansen, d. 15. april 1836, 66 år gammel. Efter rektor Heibergs død levede hans enke i økonomisk vanskelige kår; af de 4 børn Johan Christian, Dorothea Margrethe, Franciska og Caroline Lovise blev Dorothea 1816 gift med Andreas Faaborg Mülertz f. 1788 i Kalundborg, 1811-19 adjunkt i Odense, 1819-33 overlærer i Nyborg og derefter rektor i Horsens. Caroline Lovise blev 1828, 28.9. gift med Rasmus Smidt (St. Knud), forpagter på Toftegården i Vendsyssel, søn af forpagter Smidt på Wedelsborg, og Franciska forblev hos moderen og var ugift. Efter moderes død 15. april søgte hun 6. august 1836, 41 år gammel om legat af Lundegaards Stiftelse (Bispeark. ansøgn. om legater). Hun motiverede det med, at hun ved moderens død var berøvet den støtte og det hjem hun hidtil havde haft, og hun var ude af stand til at erhverve sit udkomme. Ingen af hendes søskende kunne tilbyde hende ophold. Da dødsannoncen 1841 er indrykket af hendes svoger rektor Mülertz og stambogen er kommen til familien van Deurs gennem rektor Mülertzs datter Dorette har Franciska måske i sine sidste år været i huset hos rektoren i Horsens.

(Om kommentarer til enkelte stambogsblade henvises til protokollen).

Tilknyttet sag

Accessioneret 1934 KMO/1934

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
H.C. Andersens blækhus

Løsøre

H.C. Andersens blækhus

1860'erne

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.