Lærredstæppe med broderier fra 1652

Museum Odense

Lærredstæppe med broderier fra 1652

Inventarnummer
KMO/1934/43

Om genstanden

Tæppets broderier er udført med rød og gul silke.
Langs kanterne er en bred bort med blomstermotiver. Selve tæppet er fyldt med billeder af dyr og blomster som omgiver en gengivelse af 2 våbner i en oval krans. Af det venstre våben er kun bevaret de partier, der har været broderet med gul silke, det højre er velbevaret og viser et skrådelt skjold med røde og hvide felter. Hjelmtegnet viser en række bannere skiftevis broderet med rød og gul silke. Under våbnene står NK IH 1652. Skjoldene omgives af en indre krans bestående fra højre til venstre af en kamel, en blomst, en kalkun, en blomst, en hjort, en blomst, en fugl, en blomst, en hest, en blomst, en fugl, en blomst, en løve, en blomst, en hane og en blomst.

Over kamelen i en vandret linje en enhjørning, en høg og en panter, under hesten ligeledes vandret en okse, en fugl og en elefant. I yderkanterne spredte blomster.
Efter navnene, årstallet og det bevarede våben at dømme har tæppet tilhørt Jytte Styggesdatter Høg (Banner) 1589 - 1659, datter af Stygge Høg til Vang og Anne Ulfstand; hun kom 6 år gammel til Holger Ulfstand og hans hustru Anne Gyldenstjerne på Fuletofte i Skåne, hvor hun var et år, derefter var hun hos sin søster Thale Ulfstand i 8 år. 1610 blev hun gift med Niels Krag til Trudsholm, Agerkog, Kaas, Voldbjerg og Hessel (1574-1650).
Deres ældste søn var Otte Krag til Voldbjerg, Agersbæk, Egeskov m.fl. (1611-1666) gift i Odense med Anne Rosenkrantz Holgersdatter (1619-88). Han købte Egeskov 1656 og var bl.a. lensmand i Nyborg, hvor moderen opholdt sig da hun døde.

Efter blomsternes fordeling synes det som tæppet ikke er bleven færdig. Årstallet 1652 kan tænkes at være begyndelsesåret, og man kan tænke sig den mulighed, at Jytte Høeg har syet på det til sin død i Nyborg og derefter har tæppet måske gået i arv i Otte Krags slægt til det i 18. århundrede ifølge meddelelse fra direktør Qvist, Fisketorvet 9, Odense, er kommet til hans slægt i Svendborg: Ludw. Sperling Qvist (1710-1794) gift med Joh. Dorothea Alring (1716-1757); søn: Christian Ludw. Qvist (1749-1817) gift med Birgitte Kathrine Beck (1752-1835). Deres datter Christiane Birgitte Ulrikke Qvist blev gift med Pastor Aabye på Lyø o. 1878 og hun fik tæppet, der arvedes i hendes slægt, som fru Olrik, der er søster til direktør Qvist, tilhører.

Tilknyttet sag

Accessioneret 1934 KMO/1934

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Testamente: H.C. Andersens testamente 1860 m. tilføjelser 1873, 1875

Person dokumenter

Testamente: H.C. Andersens testamente 1860 m. tilføjelser 1873, 1875

1860-1875

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.