Om genstanden
6 par kopper
Porcelæn
Overkop
Højde ca. 8 cm
Bunddiameter 4,5 cm
Mundingsdiameter 7,5 cm
Siderne er svagt svajede. Øret hæver sig noget over mundingsranden, hvortil det er fæstnet. Bundfarven udvendig er svagt crèmegul. På den er malet i grønt en vedbendranke.
Indvendig er mundingskanten forgyldt, og det samme gælder ørets yderside. En af kopperne har ikke den gule bundfarve, og vedbendgrenen er mere storbladet, ligesom der ved bunden er en tynd, forgyldt streg. Denne kop bærer på bundens underside i blåt et B&G.
Underkop
Højde 2 cm
Diameter 14 cm
Bundens diameter 7,5 cm
I midten et fordybet, cirkelformet parti kantet af en tynd guldkant. Dette parti er 5 cm i diameter. Udenfor dette er koppen crèmegul, og yderkanten er forgyldt.
Under bunden af en af kopperne står i mørkeblåt en ørn, som holder scepter og rigsæble i kløerne. Under den står C T.
En anden af kopperne har B&G.
Arv efter købmand Simon Haible, Odense.