Om genstanden
Oliemaleri. Portræt. Karen Brahe (1657-1736)
I sort, kehlet ramme.
På gulbrun baggrund en mørk oval i hvilken portrættet fremtræder. Brystbillede en face, højre skulder vendt mod beskueren. Højt opsat blondt hår med smykke, ørenring, perlekæde om halsen. Hårlok over højre skulder. Stærkt nedringet kjole med kniplingskant og perlerække. Livet blegrødt med stort, poset højreærme, der er fæstet op ved et smykke, således at et hvidt underærme bliver synligt. Over venstre skulder et blåt slag med guldbræmme. Slaget er fastgjort midt på brystet med et spænde og i baggrunden til venstre flagrer det ud, så det ses stærkt udfoldet.
Uden signatur.