Om genstanden
Ligkistehank
Jern
Længde 18 cm
Hanken er snoet, men noget beskadiget.
Formentlig fra Espe Kirke. Se også KMO/1939/20; KMO/1939/21 og KMO/1939/22.
Overladt Stiftsmuseet på foranledning af H.C. Frydendahl.
Ved indførsel i protokollen angivet som hidrørende fra Krarup Kirke, men ved nærmere eftersyn af korrespondancen mellem Frydendahl og museet i forbindelse med indlevering af kistebeslaget KMO/1939/20, viste det sig at stamme fra en udgravning i Espe Kirke i 1939, hvor der blev fundet ”gl. Kistebeslag m.v.”
Det må anses for sandsynligt, at de tre kistegreb KMO 1939/21-23, som er indført i OBMs protokol lige efter kistebeslaget, er indleveret sammen med dette og dermed har samme proveniens.
Den arkæologiske sag på udgravningen i kirken har i Museum Odenses arkiv betegnelsen OBM6842.
Oplysninger opdateret i april 2026. Se vedhæftet notat.