Om genstanden
Maleri. Frederik IV (1699-1730)
På lærred
I oval, egetræsmalet ramme
Halv figur, kroppen en face, ansigtet vendt lidt til højre. Høj pande, lang, let krummet næse, skægløs. Stor allongeparyk. Klædt i rustning, der for højre sides vedkommende er dækket af matrød frakke. Over venstre skulder et bredt, mørkeblåt moirebånd. Den del af venstre arm, der er synlig, er let fremstrakt. Baggrunden mørk, et blåt, flagrende stof skimtes til højre.