Hjullåsbøsse (Tøjhusmuseets)

Museum Odense

Hjullåsbøsse (Tøjhusmuseets)

Inventarnummer
KMO/1942/29

Om genstanden

Hjullåsbøsse
Den glatløbede, blåt anløbne "svinerygs" pibe er 15-lødig-17,8 mm kaliber, 1098 mm lang og rund med skarp ryg. Nær mundingen er indfældet et knopformet messing-sigtekorn og 195 mm fra bagenden et blåt anløbet jern-standviser, fra hvis fods vinkelspidser der udgår pileformede streger skråt fremad og bagud. Over forenden findes et bugtet bånd og over bagenden 2 perlebånd, mellem hvilke er indslået stempel nr. 272, formentlig odensemesteren Laurits Knudsen, mester 8/12-1660. (Heer: kendte arbejder fra 1660-1677).
Svansskruebladet har skruemoder for krydsskruen. Under piben findes 3 øskener, hvoraf de 2 bagerste ved benstifter, den forreste ved en skrue, fastholder denne til skæftet. Skruen er fastskruet i en om forreste rørken liggende jernbøjle.
Det flade, bagtil lige afskårne låseblik er blåt anløbet. Hjulet ligger i låseblikket, dækket af en glat, hvælvet kapsel og en lav, lodret, fuget jernring. Den blåt anløbne hanefjeder er 2-grenet. Nederste gren er forlænget bagud i en bred flig med tværfurer og indskåret nederste kant. Fjedergrenene har rektangulært gennemsnit. Ydersiderne er bagtil graverede, fortil er yderkanterne affilede. Over bagenderne ligger en balusterformet studel, der fastholdes ved skruer gennem en udvidelse på nederste fjedergren og gennem hanefoden. Hanefoden er lige og flad. Bagsiden har en bred fals i yderkanten og 3 bugtede bånd over den nederste med et kryds mellem de 2 nederste bånd. Halsen er flad med buet overkant og smedet i eet med yderste kæbe. Kæberne er tagdannede. Inderste kæbe kan trækkes til ved en skrue med 4-kantet hoved.
Styringen foregår ved at inderste kæbe oventil er opspaltet og griber om halsen. Fængpanden har en lav krudtskærm med buet overkant. Bag fængpanden findes et kryds mellem 2 smalle tværbånd og på dens yderside et bugtet bånd. Foran pandæklet findes et bugtet tværbånd. Dæklet skydes over fængpanden ved, at en 2-grenet fjeder indvendig påvirker dækkelarmens hæl, når den blåt anløbne, flade slæbefjeder, der i dækslets fraskudte stilling med sin bagerste ende har grebet ned bag dækkelarmens øverste del, bringes ud af denne forbindelse ved tryk på det runde, knapformede hoved af en stift, der går gennem låseblikket og støtter mod slæbefjederen. Den indvendige studel har form som nr. 4. Studelen, slagfjederen og stangen har lidt gravering. Stangen er blå anløbet. Skæftet er af frugttræ med lige og kantet kolbe, der har kindflade og på højre side kolbekasse med skydelåg. Langs kolbens bagkanter, på enderne af kolbekassens låg og om svansskruebladet findes graverede hornplader. På kindfladen findes en 4-sidet hornplade, graveret som en blomst og ud for hver side 2 glatte, runde hornplader. Lignende blomsterplader findes om låseskruerne, den bagerste med 1 rund plad eud for hver side, den forreste med 2 runde plader ud for for- og bagsiden.
Lignende hornplader som forreste låseskrues findes om stifterne. Forreste rørken og næsebåndet er af graveret horn. I en fure i forreste rørken ligger en spinkel jernbøjle, der fastholdes ved en skrue, der indsættes fra højre side gennem en øsken i bøjlen, går gennem skæftet og pibens forreste øsken og på venstre side fastskrues i en skruemoder i bøjlen. Kolbekappen er af jern med 2 skruer med store, runde hoveder med kærv forneden og en jernstødknap foroven. Aftrækkeren er stiftformet. Den sidder i et 4-kantet, aflangt aftrækkerblik med 4 bugtede tværbånd. Den blåt anløbne håndbøjle er lige og trugformet med 6 smalle tværbånd. Fortil har den på kolben en 4-kantet plade med gennemgang for krydsskruen, bagtil har den en rund, lodret stolpe, der er indskruet i kolben. Ladestokken er af asketræ, 970 mm lang med en 36 mm lang hornknap med 2 malle tværbånd og kugleleje. Den sidder i fortil halvåben, bagtil helt lukket ladestokrende.

Pibens vægt 2,62 kg
Låsens vægt 091 kg
Hele bøssens vægt 4,46 kg

Beskrevet af kaptajn Støckel

Deponeret af Tøjhusmuseet
Jvf journal 26/1942

Tilknyttet sag

Accessioneret 1942 KMO/1942

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Rød Se og Hør-kasket fra MEPs kontor, 1996

Journalist/ inventar

Rød Se og Hør-kasket fra MEPs kontor, 1996

1990-1999

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.