Om genstanden
Maleri. Portræt
Vincens Steensen til Steensgaard, Langeland. 1592-1659.
Maleri i svær, kehlet, sort ramme.
Portræt, nærmest knæstykke. I højre hånd holder han en kommandostav, venstre hånd støtter på hoften. Klædt i lang sort dragt med brede kniplingsmanchetter og kniplingskrave. Halvlangt hår, flettepisk over venstre skulder. Kårdehæftet synligt ved venstre side.
Foroven til højre ses Vincens Steensens fædrene og mødrene våben.
Vincens Steensen faldt i træfningen mod Svenskerne 1659 ved Andemosegård.
Deponeret af det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Inv. nr. 1823. Juni 1941. Kopi.
Tilbageleveret til Frederiksborg Slot i 1997