Om genstanden
Kaffemølle
Kaffemøllens beholder er cylinderformet. Låget hvælvet, og håndsvinget, der er svagt buet og forsynet med en træknap, drejer om en lodretstående akse. Kaffemøllen bemalet med guldbronze. Fra ca. 1880.
Fra Nørre Åby. Kaffemøllen har tilhørt giverens forældre, snedkermester Rasmus Pedersen og hustru Ane Kirstine, født Christiansen.