Om genstanden
Fotoalbum
Formet som et bogbind. Fremstillet af skind, på forsiden et farvelagt billede med et tårn i forgrunden og bjerge i baggrunden. Bindet lukkes med et spænde af messing. Albummet har billeder i kabinetstørrelse.
Medfølgende sedler oplyser:
Albummet har tilhørt lærer Anders Pedersen Knudsen, Kværndrup, og hans hustru Pouline Petrine født Martinsen, datter af Claus Martinsen, Bjørnemose, hvis hustru var født Coopman.
Det må formodes at det er familiebilleder af slægten Coopman og deres bekendtskabskreds.
Lærer Knudsen døde 1878 den 2/10 - 63 år gammel, hans enke døde 1899.