Om genstanden
Mandsdragt, frakke
Frakkens ærmer er smalle og har opslag med 3 knapper og tilsvarende knaphuller. Ryggen har svungne indsnit, samt en slids der på begge sider har et læg, hvori der er anbragt en lomme, på læggene 2 knapper. Frakkens sidelommer er kun markeret med store påsyede klapper. Forsiden har 2 gange 6 store perlemorsknapper og 2 gange 3 knaphuller. Frakken er indvendig foret med gulhvidt lærred i den øverste del, den nederste del er grønligt lærred, i venstre side en lomme.
Bryllupsfrakke, der har tilhørt gårdejer Jens Larsen i Høved, Veflinge sogn (blev gift i 1851).