Om genstanden
Kvindedragt, kjolemodel, fremstillet til jubilæumsudstilling i firmaet P.C. Rasmussen, Vestergade
Mrk. 1907. Syet i formindskede mål.
Gråbrun overkjole og grønt skørt. Overkjolen har lange ærmer med opslag, over skulderen et slag med rund halsudskæring. Sidesømme og ryg har forneden læg med påsyede bånd i hvide, gule og sorte farver, der er vævet således, at der i bredden er 3 firkantede huller, disse bånd er også anbragt på ærmeopslagene, langs skulderslagets kant. Ved halsudskæringen og skulderslagets hjørner er påsyet rosetter, der er lavet af hvidgrå snore. Til overdelen hører en snydevest af hvidt tyl med en ruche. Nederdelen er bagpå rynket i livet med en grøn kant, forneden en grøn fløjlskant.
Hatten er af grønt strå, en bred skygge, langs pulden en række hvide og brune blomster.
Et par tylshandsker.
Underskørt.
Udfyldningspuder af grønt lærred.