Om genstanden
Kristentøj
Dragten har en stor hætte af lyserød silke med sølvbroderier, foroven med sølvbrokade og broderede blomster i mange farver. Langs forkanten en flæse af silke. Forsiden er ved guldtråde delt i 5 felter, i hvert er der broderet 3 store felter i blå og rødgule farver, i fladsyning på mørkerød silke. Forneden er oversiden opslidset, så man kan se undersiden, på hvilken er broderet blomster i klare gule og blå farver i fladsyning. Bagsiden er i øvrigt af grøn silke og på indersiden med sølvbroderier. Langs kanterne brede borter af sølv og guldbrokade.
Omtalt i: Anni Bloch, Dåbstøj.Kristenklæde, Poul Kristensens Forlag 2006, side 97:
Rød, broderet langhættedragt fra Fyn. Det store midterfelt med blomsterbroderi er indrammet af guldindvirkede silkebånd. Dragtens hætte er ret lang: 0,60 m. Hele dragten: 1,36 m.