Om genstanden
Fotoalbum med kapsel
Fotoalbum i brunt skindbind med presset mønster i form af ranker, draperier m.v. på oversiden Messingbogspænde. På undersiden af albummet fastgjort en plade, hvis kanter på oversiden er skindklædte, mens undersiden er beklædt med sort kunstlæder. Undersiden er forsynet med en klap, sådan at albummet har kunnet stå i skrå stilling. Når albummet åbnes, falder det i 2 halvdele, hver dækket af et karton beklædt med rødlig silke. I øvrigt består albummet af indstiksblade af karton med guldsnit, udfyldt med portrætter, hvoraf mange har fået tilskrevet oplysninger. Albummet ligger i en kartonæske, der på ydersiden er beklædt med sort shirting.