Om genstanden
Kogepotte, fragmenter
Ler
Randskår: højde 4,7 cm, bredde 12 cm
Bundskår: højde 9 cm, bredde 15 cm
2 fragmenter af 3-benet kogepotte af ler, mørk rød skærv, glaseret indvendig og på ydersiden indtil bunden med grønlig glasur. Af potten er bevaret et lille stykke af bunden med det ene ben, der har en dyb fure på ydersiden, samt ca. halvdelen af pottens bug, der på overgangen mellem bund og bug har et ornamentalt bælte af 3 inddrejede furer. Randskåret, der ikke passer ind i den bevarede underdel, har en lille del af karvæggen bevaret, men i øvrigt blot den rette, lidt indadbøjede mundingskrave, der foroven har en fortykket kant med 3 furer, derunder et bredt bælte med presset, skællet mønster og derunder igen 2 furer.
Oversendt fra kommunelærer J.K. Groth, Fåborg, 06-09-1956.
Skålen er sammen med en mængde andre ting fundet ved grundudgravning til det nye telefonhus i Fåborg. Tingene lå i fylden i en brønd, se Groths beskrivelse i brev af 06-09-1956, br.j. 1669/1956 F.St.
HR