Om genstanden
Strøske. Stjålet ved sølvtyveri 1972.
Strøske af sølv med dyb, oval laf, hvis kant er bøjet ud til siden. Bunden gennembrudt af runde, stjerneformede og kommaformede huller i mønstre. Skaftet udgår omtrent vinkelret fra laffens ene langside, men buer derefter lidt bagover. Det afsluttes på oversiden af et muslingeskalmønster.
På undersiden findes mesterstemplet:
Schiellerup 8d.e. (Hans Andreas Schiellerup, borgerskab 1834 i Odense, jv. Bøje nr. 2347) og bystemplet: Odense.
Giveren oplyser, at skeen i sin tid er modtaget som gave fra kontorist Boye, dommerkontoret i Odense, der formodes at have den fra dødsboet efter sin far, sadelmagermester Boye, der i sin tid ejede Møntergården.