Om genstanden
Tegnebog
Lille tegnebog med 2 rum.
Hvid silke med korsstingsbroderier bestående af en rosenranke langs kantrne og på de 2 ydersider blomsterbuketter, henholdsvis violbuket og en buket med mange slags blomster. Indvendig foret med lyserød silke. Kantet med hvid silkesnor i possementmagerarbejde.
I tegnebogens ene rum ligger en lille firkantet seddel af hvidt skrivepapir, der har været sammenfoldet 2 gange. Den ene side af sedlen er beskrevet med diminutiv skrift, der slynger sig labyrintisk over papirfladen.
Indskriften er dels Fadervor dels et navn: Otto Chr:Fried:Phanty + et monogram samt dateringen: Odense 19/4 16 paa Mageløs.
Sedlen har fået samme registreringsnummer som tegnebogen.