Om genstanden
Legetøj, dukkevogn
Gråmalet promenadedukkevogn med underdel af jern og overdel af træ. 2 store metalhjul på en aksel, der på oversiden bærer de C-formede fjedre, hvorpå overdelen hviler. På undersiden af fjedrene er bagtil fastgjort 2 støtter forsynet med små metalhjul og fortil 2 ben, hvorpå vognen hviler, når den er i ro. Overdelen består af et par trinde, svungne stænger, der yderst er forsynet med umalede håndtag af træ. I stængerne er indtappet flade tværstykker, der danner sæde, samt rygstøtter og armlæn. Ryglænet har 3 lodrette sprosser og øverst en udfyldning af spanskrør, formet i spiralvindinger og blomsterornamenter. Rygstøtterne har riflede endeknopper. På armlænene har oprindeligt siddet et bevægeligt tværtræ. Ved sædets forkant et bevægeligt fodstøtte.
Brugt til o. 1914. Eventuelt med dukke nr. KMO/1983/1