Om genstanden
Bordkniv.
Bordkniv med sølvskaft.
Stemplet med mestermærke: PT (d.e. Poul Jensen Theilgaard, Odense, mester 1795), bymærke og et halvt udvisket månedsmærke, og langt, lige stålblad med rundet afslutning, stemplet Frederiksværk.
Knivene erhvervedes i sin tid med nye, rustfri Raadvad-blade, men monteredes marts 1958 med de nuværende blade, der foræredes museet af fru Edith Vætt-Larsen, Odense. De havde da siddet på sølvskafter udført af guldsmed Poul Jensen Theilgaard. Disse skafter var mærket NN i spejlmonogram og stammede fra Sandholt, antagelig købt af oberstløjtnant C.N. Nobel, Nørager, død 1807.
Bladene er påmonteret af Emil Hansens sølvsmedje, der oplyser, at skafterne vejer 130 g pr. stk., der karakteriseres som en anselig vægt. Bladene er sat fast med tin.