Sennepskrukke, sølv

Museum Odense

Sennepskrukke, sølv

Inventarnummer
KMO/1957/50

Om genstanden

Sennepskrukke:

Sennepskrukke af sølv, indvendig forgyldt, formet som en antik vase med en stor hank. Den klikkeformede overdel er med et hængsel forbundet med underdelen. Den har en lille pånittet lågknop, hvorfra udstråler en krans af spidse blade med kvaster imellem. På begge sider af den forgyldte midtvulst en graveret bort. Øverst på korpus en sammenslynget dobbeltranke og derunder en graveret dobbeltlinje. Hanken har på ydersiden en perlestaf. Den svære stilk har rund fodplade med en tilsvarende graveret dobbeltlinje og hviler på en firkantet, hul forplade. På den ene sidekant af denne fodplade mestermærke, et sammenslynget PT (d.e. Poul Jensen Theilgaard, Odense, borgerskab 1795) og bymærke.

Beskrivelse fra artiklen: "Poul Jensen Theilgaard", Fynske Minder 1967 af Finn Grandt-Nielsen:
Fig. 6. Udateret sennepskande og peberbøsse. OBM, 13,4 og 11,3 cm.

På fig. 6 vises to samtidige, mindre korpusarbejder, nemlig en sennepskande og en peberbøsse. Begge stykker er stemplet på soklens ene side med bymærke og Theilgaards tredie mesterstempel. Ingen af tingene er dateret. Peberbøssen har dog indprikket initialerne „H. W.“ og „K. W.“ oven på fodstykket. Begge genstande har vaseformet krop og en enkelt profileret fod på en kvadratisk sokkel. Overdelen er naturligvis forskellig. Sennepskanden er forsynet med en spinkel hank smykket med en perlerække. Indvendig og langs kanterne mellem låg og krop er den forgyldt. Peberbøssens huller er ordnet i et graveret net.
Glas til sennepskander eller peberbøsser omtales ikke hos Poul Theilgaard, men derimod hos broderen Hans Bull Theilgaard. En af dennes læredrenge skulle i 1806 fremstille en peberbøsse og forsyne den med et indlæg af blåt glas. Hos Poul Theilgaard skulle de udlærte drenge fremstille peberbøsser i 1807, 1811 og 1819. Til sidst skal anføres, at saltkar ikke kendes fra værkstedet, men at glas til saltkar nævnes i boet i 1820.

Tilknyttet sag

Accessioneret 1957 KMO/1957

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Thorvald Staunings livsmaske, 1940

Buster, skulpturer m.v.

Thorvald Staunings livsmaske, 1940

1940

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.