Om genstanden
Mønsterbog (Bog med hårarbejder).
Bog med tegninger til udførelse af 24 forskellige hårarbejder. Til hvert blads yderste kant er fastsyet det hårarbejde, som svarer til tegningen på siden. Tegningen er en cirkel med radiære linier i forskellige sammenhæng. Ud for linierne er anbragt forskellige tal. Indbundet i tyndt grønt papirbind med hvide og sorte mønstre.
På første side er med blæk tilskrevet Sanne Pedersen 1842, samt med blyant: Sanne Pedersdatter var født i Fyllested, Brænderup sogn den 30 Oktober 1822.
Foto af prøvebogen er gengivet i Fynske Minder 1961, side 191; her findes en beretning om ejeren, Sanne Pedersdatter, og en hypotese om, at bogens hjemsted er Bogense.
Indleveret sammen med andre ting fra Langkroggård, Orte s.
Fra Orte, Langkroggård(?)