Om genstanden
Hatteæske
Malet i alle farver
Oval hatteæske lavet af spån. Sider og låg som blomsterbunde og kæmpetulipaner.
På låget er med sort malet: Skomager Anders Jensens enke, Endelave pr. Horsens.
I bunden er med blækskrift skrevet: Jens Andreasen, Sct. Jørgens Forstad No 20, Odense.
Æsken har tilhørt fru Ravens, Nedergade, og menes at være 200 år; den har været hendes "forældres forældres" på Endelave. Navnet i bunden af æsken er fru Ravens fader. Fru Ravens kaldte den "kæresteæsken" og opbevarede sit brudeslør og -buket deri.