Om genstanden
Kvindedragt, hat
Hattens inderside består af sammenvævet træuld og hørlærred, der i kanten har en dobbelt kniplingsbort i sort og hvidt, samt gule og grønne blomster og blade i tøjklip. Overstykket er et brunt bomuldsstof med sorte kniplingsbånd og bred sløjfe i gule, blå og sorte striber på langs. Hattepulden, hvis form holdes af indsyet ståltråd, ender forneden i en snip, hvortil de lange hattebånd, der er af samme stof som sløjfen, er syet tillige med et brunt bindebånd.
Huen har tilhørt Ane Hansdatter (ca. 1852). Tjente i Bolbro, hvor gården brændte 1850. Hun boede hos træskomand Jørgen Chr. Olsen, Stegsted, sine sidste år. Giveren er datter af træskomanden.