Fortegnelse over fundne oldsager og forsteninger, på Nonnebjerg

Museum Odense

Fortegnelse over fundne oldsager og forsteninger, på Nonnebjerg

Inventarnummer
KMO/1958/225

Om genstanden

Fortegnelse over fundne oldsager og forsteninger

Oldsager og forsteninger o.s.v. fundne på Nonnebjerg.
4 sider med oplysninger om de fundne genstande fordelt på 27 punkter.
Fortegnelsen er sandsynligvis nedskrevet af prokurator Rasmussen i perioden mellem 1836 og 1862.

Teksten i dokument er som følger:

"Oldsager og Forsteninger osv. fundne på Nonnebjerg

No 1. En Baad funden Nord for Banken hen imod Aaen, 1. Alen under Jorden. Den bestod af en flækt[?] og udhulet tyk Egestamme, hvoraf træet næsten heelt er bevaret. Bunden var ganske heel, men der var intet synligt af siderne eller nogen ophøjet kant Den var 9 alen lang og 2 alen bred.

2. En noget større Baad der blev funden paa samme Sted, som den forrige, men skiltes ved Optagelsen ad i to Stykker paa langs. Den var 11 alen lang og omtrent to alen bred. Dette Fund bestyrker, tilligemed flere forsteninger af Stranddyr, den Formodning at Stranden tidligere har været lige til Banken. De blevne i nogen tid liggende til Eftersyn, men da de, mærkværdigt nok, ikke opvakte videre Interesse hos Oldgrandskerne, bleve de anvendte i Bygningerne.

3. Et Christusbillede fundet i Efteråret 1834 i Graven vest-nord-vest for Banken. Det var af bly, vejede 3½ pund, var 7 tommer langt og over brystet to tommer bredt samt omtrent 1½ tommer dybt fra brystets forside til ryggen, og havde derhos den sjældenhed at det var fremstillet ikke alene med optrukne eller bagtil opbøjede ben, men ogsaa med Armenen på xx aldeles unaturligt, næsten i form af et 8 tal omdrejede, og havde dernæst kjendelige spor af at have været malet med hvid Oliefarve, men derhos med brunt har, skæg osv. Vedel Simonsen mener, da der ikke er fundet spor af Jernkrone eller Sidesaar, imidlertid at det skulle være en af Ruinerne og at Nonnerne ved flugten skulle have ladet disse blive tilbage men medtaget Christus. Herimod anføre han dog selv en anden lærds Mening, der i Frankrig har seet mange lignende Christusbilleder og antager at det har været anbragt på et kistelaag. Indsendt til Museet i Kjøbenhavn.

4. [tom]

5. Et Laag af Steen eller brendt Leer til en Vase. Det er 6 tommer høit og ved Randen der har sluttet til Vasen omtrent 3½ tommer i Gennemsnit. Det ender i et kugleformet Krog, der har været prydet med 5 smaa ringformede spidser. Lige nedenfor Kuglen er der spor af lignende, men større spidser, 12 i Tallet

6. En Spydspids af flint overordentlig smukt formet 5 tommer lang, heraf skaftet udgør 1 ¾ tommer

7. Et spende af fint[?] Metal, maaske Platin. Det har været omtrent 3 tom. i gennemsnit, er stærkt buet og bestaar af to plader, hvoraf den øverste er rigt prydet med slangeformede zirater. Den nederste, der ligger ganske tæt til den anden, er massivere og hr foruden nogle zirater været forsynet med 3 Øskner [?] til at fastgjøre det med. I kanten er det temmelig medtaget.

8. En ring af Metal (bly?) med en Perle af en glasagtig masse. Ringen der er omtrent 1½tom i gjennemsnit, er til at aabne paa samme maade omtrent som en Ørenring. Perlen er noget aflang, meget ujævn, guul med grønne, gule [?] og hvide Pletter

9. En lille hvid Perle med Pletter i brunrødt og grønt.

10. En lille flad perle af en mørkegrøn, glasagtig masse. Rundt om den løber en lille [?] med fordybning og den øverste og nederste rand er malet brune.

11. En lille brunrød Perle.

12. En meget stor Nøgle, der siden er forsvunden.

13. Et stykke af en cufisk Mynt

14.

15. En lille Mønt fra Christian Vs tid.2 skilling danske med aarstallet 167-

16. En lille myndt fra Frederik V. 1 skilling danske 1764.

17-24 Forsteninger af Stranddyr

25-27 3 andre forsteninger. "

Tilknyttet sag

Accessioneret 1958 KMO/1958

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Kalv, der klør sig

Statuette

Kalv, der klør sig

Efter 1891

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.