Om genstanden
Timeglas
Timeglas med 8-kantet fodplade og fire, forneden udskårne søjler. Var rødmalet ved erhvervelsen, men er nu afdækket til sin oprindelige grønne farve ved konservator Peder Hansen.
Peder Hansen fortæller 14-09-1967, at han af 2 opkøbere i sin tid har hørt, at der stod et timeglas på klaveret i Uglebjerg kro, og at dette faldt gæsterne således i øjnene, at kromanden lod lave et par hundrede på Fyens Glasværk, som blev monteret som antikke og solgt, idet kromanden fjernede det originale, gamle, der hørte til kroen, og stillede et nyt op på klaveret i stedet. Når en gæst så ville købe timeglasset, fik han det efter en del tingen til et par hundrede kroner. Peder Hansen står inde for, at dette timeglas er det oprindelige, idet han selv ca. 1942 har set det gamle glas på klaveret i kroen. Ved købet var det ved at falde fra hinanden, hvorfor det blev behørigt restaureret.
Opkøber Svend Andersen, Søllested, Glamsbjerg, oplyste 19-11-1969, at han engang i begyndelsen af 1950erne købte timeglasset af arvingerne til den afdøde krokone, Amalie, på Uglebjerg kro. Timeglasset var dengang malet over med en ret mørk farve, men nedenunder var der en anden farve. Han fik den idé at eftergøre timeglasset, hvorfor han løsnede en af stolperne, så man kunne se, hvordan glassene var konstrueret.
På Odense Glasværk fik han derefter lavet så mange kopier, at han kunne få ca. 400 hele timeglas. Han lavede selv træarbejdet, og når glassene var samlet, blev de røget i et par måneder. Først i hans egen skorsten men senere da produktionen tog fart i en røgovn bygget til formålet hos en kammerat. Han kan huske at skorstensfejeren engang med stor undren fandt et bundt på 7 timeglas oppe i skorstenen, helt røget til, så man ikke kunne se, hvad det var. Andersen nægtede ethvert kendskab til det mærkelige bundt og lagde det hen i en krog til skorstensfejeren var ude af huset.
Der var et problem med sandet. Han fortalte, at det sand, der var i timeglasset fra Uglebjerg kro, skulle være sand fra Sahara. Han prøvede med flere forskellige slags sand og grus, både fra stranden og fra grusgrave, men intet duede. Det var for uens i kornstørrelsen til at kunne løbe jævnt gennem hullet mellem glassene.
Endelig fik han gennem institutionen Arbejde Adler leveret sand fra et stenværk på Bornholm med så ensartet en kornstørrelse, det var nærmest småsten, at timeglasset fungerede efter hensigten. De efterlavede timeglas gik som varmt brød, og det var, selv for kendere, vanskeligt at skelne de efterlavede fra det gamle.
Engang var han "på spanden", og opkøber Knudsen fra Odense købte det originale timeglas af ham for 125 kroner. Knudsen solgte dagen efter glasset til OBM for 200 kr. og Andersen ærgrer sig den dag i dag over, at han ikke selv gjorde den handel.
