Om genstanden
Notesbog
Notesbog med sort læderbind. På for- og bagside forgyldte ornamenter. På forsiden står med guldtryk "Notes". Langs siden 3 læderholdere til blyant. Bindets inderside beklædt med grønt papir, der bagerst i bogen danner en lille lomme.
På bogens første side afskrevet et digt af Grundtvig med overskriften:
Erindring om juleaften 1864.
Bogens sider er ubeskrevne.
Giveren er datter af læge Kaj Haslund, Tappernøje, som var ældste søn af læge Vilhelm Haslund, Gråbrødre Hospitals lægebolig på Gråbrødre Plads.