Om genstanden
Dør
To-fløjet dør. Hver fløj smykket med en søjle i en lys grøn farve og herpå røde trekanter, S-er og en krone. Over døren et vindue med røde slyngninger i træ. Vinduesrammen er lys grøn. Dørens bundfarve er mørk grøn. Bagsiden er hvidmalet.
Stammer fra Nyhavegård, Refs-Vindinge.
Supplerende oplysninger v. museumsinspektør Eigil Hansen: Nyhavegård, Matr.nr. 24c, Refs Vindinge sogn, Vindinge herred, Svendborg amt. Ejer: Nørgård Bjerg, Sandbjerg.
Døren er malet i nye grønne farver. Pilastrenes skår bølgeformede pålægninger og bladene forneden er røde. Døren er foræret museet ved indsætning af en ny.