Om genstanden
Lappeklud
6 lapper er syet på med kunstsyning. 3 rifter stoppet med kunststopning.
Initialer: P H med røde korssting.
Er syet af giveren i Holsedore kommuneskole hos lærerinde frk Berggren i 4. klasse. Efter denne klud skulle pigerne sy to herreskjorter, voksenstørrelse, så havde de nået, hvad de skulle.
Man gik 2 år i forberedelsesklasser, 1 år i 1. og 2. klasse. Derefter 2 år i 3. og 4. Klasse; dvs. de meget dygtige gik 3 år i 4. klasse og kun 1 år i 3.klasse. Giveren har således været ca. 13 eller 14 år, da hun syede lappekluden.