Om genstanden
Kvindedragt, kjole
2-delt kjole.
Sort højhalset silkekjole med lange skinkeærmer. På forstykket og forneden på ærmerne pynteknapper af turkissilke omgivet af en sort ring. Nederdelen er i bredder og vatteret. Forneden på nederdelen en bred flæse.
Kjolen har i 1880'erne og 1890'erne sammen med KMO/1966/421 og KMO/1966/422 tilhørt fru Rasmine Frederiksen, gift med murermester H.P. Frederiksen, Hunderupvej 66. Fru Rasmine Frederiksen døde ca. 1915 og ligger begravet på Assistens Kirkegården i Odense. Fru Rasmine Frederiksen var i familie med giverens afdøde hustru. Enten denne kjole eller KMO/1966/421 var fru Frederiksens sølvbryllupskjole.