Om genstanden
Klisterkop
Klisterkop af fajance med blå farve yderst. Uden hank. Mærket Villeroy & Bock, Dresden. Med rester af tapetklister i bunden. Brugtes ved rulning af cigarer. Stod på cigarmagerbordet.
Indkommet sammen med øvrige genstande fra et cigarmagerværksted som giveren har drevet i sin kælder indtil slutningen af 1966. Værkstedet fotograferet ved overtagelsen af museumsassistent Anders Enevig.
Om giveren og værkstedet i øvrigt se OBM optegnelsesarkiv nr. 314.