Om genstanden
Opbrækkerkniv
Opbrækkerkniv af jernklinge med træskaft. Klingen ender ret bredt, og yderst er 2 hak. Blev anvendt til at brække bunden af de nye cigarkasser med, idet kasserne blev pakket fra neden. Det første lag cigarer, der blev lagt i kassen, altså mod låget, blev kaldt for "spejlet".
Indkommet sammen med øvrige genstande fra et cigarmagerværksted som giveren har drevet i sin kælder indtil slutningen af 1966. Værkstedet fotograferet ved overtagelsen af museumsassistent Anders Enevig.
Om giveren og værkstedet i øvrigt se OBM optegnelsesarkiv nr. 314.