Sølvbowle, jubilæumsgave

Museum Odense

Sølvbowle, jubilæumsgave

Inventarnummer
KMO/1967/218

Om genstanden

Sølvbowle, jubilæumsgave

Bowle af sølv formet som døbefont. Langs kanten foroven en stiliseret bladkant med perlestav. Kummen glat. Foden dekoreret med tungelignende, nedhængende blade. Nederste kant glat.

Yderst på nederste glatte kant et indhamret stempel: R.A.C. = Rasmus Albert Christoffersen, sølvsmed, Vestergade 28, Odense.
Indvendig stemplet med 3 tårne og tallet 19 samt C F H = guardeinen C.F. Heise.

Udvendig på den glatte kumme er på den ene side indgraveret: I Taknemlighed fra Horne Sogns Menighed, og på den anden side: 1879 - 18. Juni - 1919.
Bowlens vægt ca. 1350 gram.

Prokurist frk. Ellen Petersen, ansat hos guldsmedefirmaet R.A. Christoffersen, Odense, oplyste 04-07-1967, at hun udmærket husker denne type gaver, idet hun har været ansat i firmaet i 48 år. Hun genkendte håndskriften i indgraveringen som værende hendes tidligere chefs: Guldsmed Hagbart Sylvest Christoffersen. Hun oplyste, at bowlen ikke var fremstillet på værkstedet i Odense, men var fabriksfremstillet. Fabrikat kunne ikke oplyses.

Pastor emer. Harald Rasmussen, Mølletoften 13, Kgs. Lyngby, oplyste 04-07-1967, at han fornylig har været sognepræst i Horne sogn, og at han for et par år siden overværede en offentlig auktion i Horne forsamlingshus, hvor en stor sølvbowle af samme type som beskrevne, blev solgt til en dame i Fåborg for en latterligt lav pris. Auktionen holdtes efter afdøde frk. Ingrid Bock, Bjerne, der døde i Argentina i foråret 1964. Hun var datter af sognets i ca. 1924 afdøde pastor Alfred Christian Bock. Denne har været præst i Horne i tidsrummet 1905-22. Han vil antage at bowlen er en gave i anledning af pastor A.C. Bocks 40 års præstejubilæum.

A.C. Bock, født 19-09-1854 i København, cand.theol. i 1877, lærer ved Borgerdydskolen i København i ca. 2 år, 02-05-1879 ansat som hjælpepræst i Vejlby, Fyn. 12-10-1905 blev han sognepræst i Horne sogn, Fyn, hvorfra han blev afskediget 04-08-1922. Han døde i Horne 18-09-1924 og ligger begravet på Horne Kirkegård.

Tilknyttet sag

Accessioneret 1967 KMO/1967

Samlesag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
H.C. Andersens skærmbræt (Firefløjet skærm) 1873-74

Løsøre

H.C. Andersens skærmbræt (Firefløjet skærm) 1873-74

1841

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.