Om genstanden
Asiet
Rund asiet, rødviolet, i presseglas. Kanten består af mange små buer, indenfor disse halvcirkelformede ornamenter og prikker.
Sælger oplyste, at hun har arvet en hæklekurv, sammen med de følgende glas af sin fars søster "Tante Karen", husbestyrerinde frk Karen Paulsen, f. 24-09-1852 i Sosted ved Fraugde, død 27-03-1946 i Flødstrup ved Ullerslev.
Tante Karen passede hus for sin farbror, skomager hans Pedersen, f. 16-04-1822 og død 1915 i Flødstrup, og arvede al indboet efter ham. Hæklekurven og de følgende glas stammer fra dette indbo, hvoraf en del for nogle år siden blev skænket til Nyborg Museum og er placeret i den derværende "Flødstrupstue".
Giveren, der var gift med tegner Laurids Andersen, Odense, har i tidsrummet fra 1946 til dato brugt kurven og glassene i sit hjem som almindelig brugsgenstand.
Fra Flødstrup.