Om genstanden
Legetøj, sybord til dukkehus
Sybord med oplukkelig bordplade hvorunder er et spejl. Nedenunder er rummet opdelt i 11 mindre rum fyldt med garnnøgler, perler, nåle, saks m.m. Lyreformede ben. Tværstiver med fodpude.
Giver oplyste, at hun har arvet sybordet samt toiletbord og kaffebord fra sin mor, fru Johanne Rohde Grønvald, f. 04-01-1877 i Svendborg, gift 10-10-1897 i Odense med gartner Christian Olsen, der igen har arvet genstandene efter et par gamle tanter fra Svendborg: Maren Mathilde Grønvald, f. 14-07-1841 i Svendborg og hendes søster, Amalie Grønvald, f. 27-02-1844 i Svendborg. De har fået legetøjet som børn af deres far, kaptajn og købmand Knud Olsen Grønvald, f. 26-09-1812 i Svendborg. Hjemmet var velstående. De to tanter er sikkert de eneste børn, der har leget med genstandene, idet giveren ikke vovede at lade sine egne børn lege med dem på grund af risikoen for at det kunne gå itu.