Om genstanden
Butiksdisk
Butiksdisk af træ med 2 firkantede stykker glas nedfældet i pladen. På bagsiden er diske forsynet med en mængde skuffer. På endefladerne og forfladen er der forgyldninger.
Giveren oplyste, at disken i sin tid er flyttet dertil fra Østerbys gård i Vestergade, hvor den stod i bogbinder (NB: bemærkning fra Finn Grandt Nielsen - dette er en urigtig oplysning) Østerbys butik. Giverens bedstefar, L.P. From, f. 1828, død 1911, blev udlært som bogbinder, og efter at have været med i krigen 1848-50 og på valsen til 1856 aflagde han mesterprøve 31-12-1856 på Odense Rådhus. Da han etablerede sig 1856 overtog og flyttede han Østerbys forretning, og dermed fulgte disken.
Giveren kan fra sin barndom huske, at diskens hovedfarve var mørkebrun, men at der i fyldingen var malet forskellige slags blade, f.eks. kastanie, lin, pil, akasie m.m. Den blev ca. 1920 malet over til ensfarve uden dekoration.