Om genstanden
Legetøj, fløjte.
Fugl af lertøj med hvid- og manganfarvet glasur, med hale som fløjte. Fuglen er dannet som en krukke. Ørerne let beskadiget.
Giver oplyste, at den stammer fra hendes barndomshjem i Odense. Hendes mor, der stammede fra Tjæreborg ved Esbjerg, kaldte den for en "kukkermand". Når man skulle fløjte i den, kom man vand i fuglen, hvorved den slog triller, når man blæste i halen på den.
Se også KMO/1968/158.