Om genstanden
Degetér apparat
Opretstående degetér apparat på 3 ben. Består af kobberrør med huller, omviklet med filt og lærred. Forneden en skrueventil.
Giver oplyser, at han lærte farverfaget i Leipzig 1897 - 1900. Derefter på rejsen som ungsvend i Tyskland og Schweiz til han 1905 fik arbejde hos farver E. Schurig, Klaregade 38, Odense. Var der i 4 år, til han 10-04-1909 etablerede eget farveri i Vindegade 101, Odense, som han drev til 31-12-1967, da hans nevø Reimund Jørgensen overtog det.
Degetér apparatet er lavet af kobbersmed Anders Jørgen Rasmussen, Vestergade, Odense, efter giverens anvisning og brugtes til krympning af nye stoffer ved at disse blev viklet om røret og damptryk blev lukket ind forneden.
Otto Kahle har skænket andre genstande fra farveriet til museet.