Om genstanden
Kvindedragt, huelin
Firkantet huelin af hvidt bobinet med blomstersyning. Gennemgående søm på langs ad huelinet. Bred blonde, som er syet som flæsekant på de smalle sider. 2 bindebånd.
Giveren har i 1968 med udateret følgebrev (4-3-1) leveret denne og andre genstande, KMO/1968/647 - KMO/1968/650, ind på Den Antikvariske Samling i Ribe, som har videresendt hertil. Det fremgår af brevet, at genstandene er båret af giverens bedstemor i hendes unge dage, antagelig 1830-40 eller måske før. En telefonisk henvendelse til folkeregistret i Ribe har ikke kunnet identificere giveren. Hendes morforældre var husmand, væver Anders Jørgensen og Anne Dorthea Pedersdatter, Render Mark.