Om genstanden
Sybord
Sybord forarbejdet som kurvemøbel. Oplukkelig plade hvorunder er 4 rum betrukket med grønt bomuldslærred. På krydset mellem benene en flettet kurv.
Giveren har oplyst, at bordet i sin tid er lavet af den gamle Odense-kurvemager Lange, der boede på Fisketorvet. Kurvemager Lange, der havde nogle døtre, hvoraf den ene var giverens oldemor Laura Lange. Hun blev gift med en underofficer og guide i generalstaben Carl Christensen. De boede dels i Horsens, hvor manden da var ansat hos DSB, og som ældre i Ebeltoft. Efter familietraditionen var kurvebordet - sammen med en kurvestol, som endnu er i giverens mors eje - bryllupsgave til Laura fra forældrene. Laura Christensen døde i Ebeltoft ca. 1932-33, hvorefter giverens mor, fru Annie Lundberg, Nørrebakke 11, Ebeltoft, arvede møblerne. Giveren fik kurvebordet forærende af moderen for et par år siden, men da det ikke passer ind i det bestående møblement, skænkedes det til museet.