Om genstanden
Klaverbænk
Klaverbænk af brunbejset, lakeret træ med betræk af hvid- og blåstribet klæde. 4 drejede ben med tværstivere for enden og længdegående stiver mellem disse som et H.
Giver oplyser, at klaverbænken har tilhørt komponisten Carl Nielsen.
Ifølge museumschef Niels Oxenvad er ejerforholdet blevet bekræftet mundtligt af Carl Nielsens datter, fru Irmelin Eggert Møller, Hellerup. Klaverbænken hørte til den ældste del af møblementet, og da Carl Nielsen engang fik en ny bænk, blev denne gamle bænk udrangeret.