Om genstanden
Stola
Aflangt, hvidt stykke silkestof, kantet med gul metalsnor på langsiderne og med metalfrynser for enderne. På midten et broderet metalkors. På begge sider af dette flerfarvet blomsterbroderi. Foret med rødt stof.
Er sidst blevet brugt ca. 1965. Stolaen brugtes om en bræmme, der hænges bag om nakken på midten, hvorefter enderne hænger ned foran brystet. Bæres som tegn på, at den kirkelige handling i den romersk-katolske kirke har et mere officielt præg end en almindelig gudstjeneste, f.eks. bruges den til dåb, vielse, begravelser og til repræsentative handlinger. Der findes flere grundformer, men med forskellige farver, der følger den kirkelige handlings liturgiske farve. Fra Askeonsdag til dagen før Påske bruges violet. Oprindelig brugtes violet også til begravelser, men da sort på et vist tidspunkt blev sorgens farve, gik man over til sort. Nu bruger man igen violet til begravelser for ligesom at markere, at man ikke skal gøre sorgen større. Ganske som vi har afskaffet de sorte sørgeklæder.
På de store fester som Påsken og Pinsen og andre af lignende slags bruges den hvide farve. Pinsesøndag bruges dog en rød stola. På almindelige søndage fra Påsken og indtil Advent bruges en grøn stola.
KMO/1969/418 - KMO/1969/419 - KMO/1969/420 - KMO/1969/421 - KMO/1969/422 hører sammen.
