Om genstanden
Maleri. Portræt
Træ, lærred
Flerfarvet, guld
Højde 77 cm
Bredde 61,5 cm
Maleri på lærred i oval guldramme af mand, der ser skråt til højre. Høj pande, langt, hvidt hår, brune øjne, der ser mod beskueren. Hvidt silkehalstørklæde og brunlig knappet frakke. Bag på rammen er med blæk skrevet:
Adam Frederik Greve Trampe,
Major, født 1750, død 22-06-1807, til Løgismose, Fjenstofte og Krabbesholm, gift 1773 med Gertrud Hoffmann de Paulson, født 1746, død 01-12-1814, Datter af Generalmajor Jens de Paulson.
Ifølge korrespondance af 26-09, 08-10 og 11-10 1957 stammer dette maleri og KMO/1969/521 fra grevinde Adelgunde Trampe, København, der var gift med den da afdøde direktør for Rosenborgsamlingen, Adam F. Trampe. De 2 malerier blev købt af museet af Adelgunde Trampe for i alt 4000 kroner, og købet blev formidlet af museumsinspektør Gudmund Boesen, Rosenborg.
Malerierne tilskrives, jf. brev af 08-10-1957 fra Gudmund Boesen, portrætmaleren Hans Hansen.
AE/PE